Byg det, og drift det så.

Der er et øjeblik i de fleste bureauprojekter, hvor arbejdet skifter hænder. Den sidste faktura går igennem, et repository overdrages, nogen bliver tilføjet til en hostingkonto, og de mennesker, der traf hver eneste beslutning, går væk fra konsekvenserne af dem alle. Vi har stået på begge sider af den overlevering. Det er grunden til, at vi holdt op med at gøre det.

Synodic bygger produkter og driver dem bagefter. Ikke som en supportaftale, der boltes på til sidst, men som den forudsætning, projektet starter fra: hvad vi end leverer, er det os, der er vågne for det.

Leveret er ikke det samme som kørende

En lancering er én dag. Drift er de atten måneder efter, og det er dér, den reelle pris for en beslutning viser sig. En afhængighed bliver ikke længere vedligeholdt. Trafikken kommer i en form, ingen havde modelleret. Et tredjeparts-API ændrer et svarformat en fredag eftermiddag. Intet af det er synligt i en designgennemgang, og alt sammen er synligt klokken tre om natten.

Når det hold, der skrev koden, er det hold, der får alarmen, holder de fejl op med at være andres problem at dokumentere og bliver i stedet din egen weekend. Det er en bemærkelsesværdigt effektiv designbegrænsning.

Hvad det ændrer før lanceringen

At vide, at vi skal drifte noget, får os til at bygge det anderledes, og næsten altid enklere. Snedighed er dyr, når det er dig, der betaler vedligeholdelsen af den.

• Hvert valg af stack er et, vi selv har kørt i produktion. Vi er ikke interesserede i at finde ud af, hvad en database gør under belastning, for første gang på en kundes trafik.
• Overvågning og alarmering kommer ind før den første rigtige bruger, ikke efter det første nedbrud. Hvis vi ikke kan se et system, betragter vi det ikke som lanceret.
• Færre bevægelige dele slår en mere elegant arkitektur. Hver service, vi tilføjer, er endnu en ting, der kan være nede klokken tre om natten.
• Hvis en feature kun kan forklares af den, der skrev den, er den ikke færdig. Kode, der ikke kan overdrages til den, der har vagten, er en risiko med et pænt interface.

Produktion er designgennemgangen. Alt før det er en generalprøve.

Byttehandlen

Denne model skalerer ikke, som et bureau burde. Vi tager få projekter ad gangen, vi bliver hos dem i årevis, og vi siger langt oftere nej end ja, som regel fordi vi ikke ansvarligt kan lægge endnu et produkt oven i dem, vi allerede holder i live.

Det, I får til gengæld, er et studie uden incitament til at efterlade noget halvfærdigt. Der er ikke noget punkt, hvor vores interesser og jeres skilles, for det, vi byggede, er det, vi skal leve med.

Arbejder du på noget, der passer? Fortæl os om det.